09 marts 2013

MORGEN-BANANASPLIT MED GRÆSK YOGHURT, MANDLER OG BÆR

Jeg elsker morgenmad. Jeg vil faktisk sige, at det næsten er mit favorit-måltid på en ganske almindelig dag. I dag lavede jeg en morgenmads-version af bananasplitten. Jeg blev inspireret af The Kitchn (link) til at lave dette atypiske morgenmåltid. Man kan selvfølgelig selv variere hvilke godter man kommer på toppen - det afhænger, som så mange andre ting, af smag og behag. Der var ingen friske blåbær tilgængelige i huset, så jeg tog til takke med et par stykker fra fryseren. Det er selvfølgelig lækrest med friske bær: hindbær, brombær og kirsebær vil helt sikkert også gøre sig godt.
Jeg nød dette måltid sammen med en kop dejlig varm chaithe i den ene hånd og en god bog i den anden - og bananasplitten forsvandt på trods af manglende hænder.    

Det smukke krus der ses i baggrunden er mit absolutte yndlingskrus. Jeg mener ikke jeg har nævnt det før, men jeg ELSKER fine og finurlige kopper og krus. Dette eksemplar med de små grisebasser er et jeg købte i en theforretning i London, da jeg var på studietur i efteråret. 

 Det skal du bruge til en morgen-bananasplit:

1 banan
1½ dl græsk yoghurt 
evt  ½ tsk vaniljeekstrakt
1 tsk hindbær/ brombær marmelade 
5 (smuttede) mandler 
1 stk mørk chokolade 
Friske eller frosne bær

Flæk bananen og læg den på en tallerken. Rør græsk yoghurt og vaniljeekstrakt sammen og fordel det mellem bananen. Kom marmeladen og bærene ovenpå. Hak chokolade og mandler og drys det over. 

GOD MORGEN!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar