25 december 2012

FORRET MED LAKS

Først vil jeg starte med at ønske jer en glædelig bagjul - håber I har spist al for meget lækker julemad og nyder kvalitetstiden med familien! Selvom juleriet ikke helt er overstået i disse dage, så er det jo faktisk også i denne julede måned vi fejrer nytåret - selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud med al den julemad i køleskabet og det pyntede juletræ i stuen. Men hvorfor ikke være forberedt på nytårsmiddagen? Denne forret er i hvert fald let at lave, så der skulle være rig lejlighed til at prøvesmage herlighederne inden nytåret står for døren. Denne lækre forret er let og hurtig at lave og har godt af at ligge i køleskabet i et par timer eller mere - så der skulle være gode muligheder for at forberede sig i god tid til middagen. Denne lidt utraditionelle lakseroulade er helt uden mel (og gluten) og hylder på sin vis 'Årets Ord i 2012' (link) som blev ordet STENALDERKOST. 



Opskriften lyder således til én lakserulle (ca. 8 skiver):

2 æg

100 g røget laks
50 g philadelpia eller anden neutral smøreost
En masse basilikum ELLER purløg
Friskkværnet sort peber 

Pisk æggene sammen og bag en æggepandekage. Lad den derefter køle en smule af. Smøreosten fordeles på pandekagen og basilikum eller purløg (alt efter hvad man foretrækker) fordeles oven på. Til sidst fordeles laksen og derefter rulles pandeæggekagen stramt i husholdningsfilm og kommes i køleskabet. Rullerne serveres som vist på billederne og evt. med en god hjemmelavet guacamole eller lignende til. 





2 kommentarer:

  1. Kunne snildt indtage disse gastronomiske skønheder i skrivende stund.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville jeg skam heller ikke have noget i mod!

      Slet