13 april 2012

MINI FLÛTES MED TIMIAN


Hej søde læsere. 
I dag har jeg haft en rigtig dejlig dag, helt uden uheld, det er jo fredag den 13. Her til aften lavede jeg disse "grove" mini-flûtes med timian. Hvis I kunne tænke jer at afprøve opskriften selv, vil I til 8 stk få brug for:


2,7 dl vand
2 spsk olivenolie
35 g gær
1,5 tsk salt
1 knivspids sukker
100 g "grov mel" f.eks. fuldkornsmel, speltmel
100 g durummel
200 g hvedemel
-----
1-2 tsk timian
lidt havsalt

Opløs gæren og saltet i vandet. Tilsæt de resterende ingredienser og kør dejen på røremaskinen i ca 2 min. Lad dejen hæve 30 minutter under et klæde. Del den i 8 stykker og rul dem "flade" med en kagerulle. Lad de flade flûtes efterhæve i 30 minutter og pensl derefter med vand og drys med timian og lidt havsalt der evt har været en tur i morderen. De bages ved 225 grader i ca. 12 minutter. De kan spises som tilbehør til det meste mad f.eks. supper, skalddyr, steg osv. 

God weekend til jer alle

// PIL



2 kommentarer:

  1. Det vil jeg helt klart prøve :)
    Tag et smut forbi min blog, hvor jeg er igang med en give away :)

    //Sofie
    www.sofiemoth.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. De smager også rigtig dejligt!
      Jeg vil straks tage et smut forbi :-)
      // PIL

      Slet