14 marts 2012

MORGENGRØD


Det dejlige forårsvejr inspirerer mig til at prøve nye ting af i køkkenet. Denne grød er et forsøg som, hvis jeg selv skal sige det, blev en succes. Skøn smag. Mætter godt. Let og billig at lave. Hvad mere kan man ønske sig? Måske opskriften, hvis du ikke er afskrækket ved synet:


1 dl ruggryn
1/2 dl knækkede hvedekerner
3 dl vand 
1 kanelstang
1/2 æble
evt. kanel og sukker

Gryn, kerner og kanelstang kommes i en gryde med vandet. Rør godt undervejs til grøden har den ønskede konsistens - det tager omkring 5 minutter. Top grøden med æblestykker og et drys kanelsukker. Denne portion vil højst sandsynligt kunne mætte en enkelt sulten morgenmadsspiser. Grøden er velegnet som alternativ til den klassiske havregrød. 



Selvom man ikke ligefrem ville betragte grød som gourmetmad, blev de eftertragtede Michelin-stjerner alligevel uddelt i dag. Og TILLYKKE til Danmark og København, der nu rummer hele 13 restauranter i 2012-versionen af guiden. Listen over alle danske restauranter der har fået tildelt Michelin-stjerner i år, kan findes HER.

God dag!

PIL & GAFFEL




2 kommentarer: