17 marts 2012

MEXICANSKE ENCHILADAER

Mexicanske enchiladaer - hvad søren er det? Tortillaen (majspandekagen) kender de fleste, men enchiladaen er faktisk bare: tortilla med bønne-fyld. Opskriften resulterer i ca. 6 lækre enciladaer. Man bliver da nødt til at forkæle sig selv og familien lidt i weekenden!



Der skal selvfølgelig laves nogle majspandekager. De smagte virkelig meget bedre end dem man kan købe i supermarkederne! Dem skal jeg snart lave igen. Til  pandekagerne:
100 g fint majsmel
50 g hvedemel  
3 dl vand
2 æg
     2 spsk smagsneutral olie

Pisk ingredienserne sammen med et piskeris og tilsæt et nip salt. Lad dejen hvile i 30 min. og steges derefter til pandekager evt. i lidt olie.



Der skal også laves sovs! Til den skal du bruge:
4 spsk mandler
250 g champignon
olivenolie
50 g løg
1 rød chili
2 fed hvidløg
1 rød peberfrugt
6 flåede tomater
1 dl tomatpuré
2 tsk spidskommen
4 dl kogte kidneybønner


Hak mandler og rist dem gyldne på en tør pande. Champignon skæres i skiver og svitses på en pande med 1 spsk olivenolie. Det sættes til side. Hak løg, chili (fjern kernerne) og hvidløg. Det svitses på en pande med 2 spsk olivenolie et par minutter. De hakkede peberfrugter, tomatpuréen, tomaterne, krydderi (også lidt salt) kommes i. OBS hvis du bruger tomater fra dåse skal du kun komme den væde ved, der sidder i tomaterne. Lad det simre ca. 10 min. Kom bønnerne i sovsen og lad simre yderligere 10-15 min. Tilsæt derefter nødder og svampe og fordel fyldet i pandekagerne. Læg dem i et ildfast fad og drys med ca. 100 g emmentalerost. Sæt fadet i den 180 grader varme ovn i ca. 20-30 minutter. Serveres varme med hjemmelavet guacamole. 



Tadaaaa og velbekomme! 






2 kommentarer: